Vent2U IVS

Ren luft er en forudsætning for optimalt kognitivt velvære. Virksomhedens formål er, at skabe ren luft der hvor den bliver brugt. Det vil vi gøre ved at udbrede funktionelle ventilationssystemer: Vent2Learn, Vent2work og Vent2Fit, så uddannelsesinstitutionerne, arbejdspladserne og motionscentrene kan tilbyde et optimalt indeklima.

Kun ved en fælles indsats, forskning og fortsat udvikling kan vi sikre et optimalt indeklima, i gamle såvel som nye energiøkonomiske bygninger, som er så nødvendigt for at vi kan skabe de bedste resultater.

Med Vent2Us systemløsninger fås:

  • Et bedre indeklima
  • Et system der ikke skæmmer bygningen, da det ikke fylder
  • Mindre smitterisiko
  • Lave drifts- og serviceomkostninger

Virksomheden Vent2U blev stiftet den 1. oktober 2015.

 

Vision

Vent2U skal give mening og forbedre indeklimaet. Vent2U skal også sætte mennesket i centrum og levere ventilation, der

  1. Højner kompetenceniveauet
  2. Mindsker smitterisikoen
  3. Reducerer klimabelastningen
  4. Kan installeres med lave omkostninger i både drift og anlæg.

 

Vent2U skal lytte til både samarbejdspartnere, kunder og brugere af ventilationssystemet med tværfaglig dialog og samarbejde.

Vent2U skal sikre, at ny forskning og viden kommer kunderne til gode.

Indeklimaet skal forbedres med Personlig Luft, hvor den enkelte person eller gruppe skal have mulighed for at ændre på styrken.

 

Værdier

Vent2U er nyt og revolutionerende systemløsning, der skal levere Personlig Luft. Vent2U forhøjer luftkvalitet for den enkelte person, på en mere fleksibel og billigere måde end Personlig Ventilation.

Den Personlige Luft forbedrer personens evne til at koncentrere sig, samarbejde og bruge informationerne. Med frisk luft til den enkelte person – minimal opblanding af gammel, brugt rumluft – minimerer Vent2U desuden smitterisikoen i lokalet og løfter kvaliteten af indeklimaet.

Med Vent2U opnås et godt, bæredygtigt indeklima med høj luftkvalitet og med mindre energibelastning end andre kendte systemløsninger. Vent2U fylder også mindre og er derfor velegnet i eksisterende gamle bygninger. Vent2U belaster miljøet i lavere grad end traditionelt anvendte ventilationsmetoder.

 

CO2 niveau i klasselokaler – kognitive funktioner

En undersøgelse foretaget på Harvard University i USA, viser, at beslutningsgrundlaget bliver signifikant forbedret, når man alene nedsætter CO2-niveauet fra 1.400 ppm til 600 ppm. Deres undersøgelse blandt fungerende ingeniører, arkitekter o.lign. viste også, at de mere end fordoblede værdien af deres brug og anvendelse af viden. De bedste forbedringer sker på anvendelsen af informationer med hele 299%, strategisk anvendelse med 288% og løste krisesituationer med hele 131% højere score. Undersøgelsen blev foretaget sammen med SUNY Upstate Medical University med en kognitiv test kaldet SMS. Vent2U er baseret på tilførsel af effektiv Personlig Luft, og derfor vil CO2-niveauet blive nedsat bedre end med andre systemer. Alternativt opnås samme CO2-niveau som andre systemer, men med et langt lavere luftskifte.

 

Med Vent2U får man:

  1. et mere frisk pust af ung rumluft, direkte frem til åndedrættet
  2. mindre forurenende elementer fra bygningen, inventar og
  3. lavere smitterisiko fra kollegaer
  4. høj luftkvalitet uden træk og støj
  5. lavere totalomkostninger sammenlignet med traditionelle ventilationssystemer
  6. mindre pladskrævende installationer

 

Omkostningsniveau

Hele anlægsomkostningen lånes med fast rente på 3% over 10 år. Envidere udvikles driftsomkostningerne med 3% de første 3 år og derefter med 4%. En besparelse på ialt 500.000 excl. moms over 10år.

 

Konsortium

Vent2U har indgået et strategisk samarbejde mellem veletablerede danske virksomheder, der har de egenskaber, der skal til for at kunne etablere sig med en god systemløsning på det danske marked. Konsortiet består af firmaerne Komfort Klima, KE-Fibertec A/S og Petrowsky A/S, hvor:

Vent2U står bag Vent2Learn og har en stor knowhow omkring ventilationssystemer.

KE-Fibertec A/S udvikler, producerer og leverer de tekstilbaserede ventilationsposer, der anvendes i Vent2U.

Petrowsky A/S som installatør leverer, installerer og servicerer Vent2U systemløsninger.

Konsortiet står for at markedsføre Vent2U samt for at udvikle, udarbejde løsningsforslag, levere og installere systemløsninger. Endvidere kan vi tilbyde servicering af hele systemet på landsplan.

 

Samarbejdspartnere

 Vent2U arbejder tæt sammen med DTU, Systemair A/S og Lindab A/S på at videreudvikle systemløsninger.

DTU har forsket i optimering af indeklimaet i mange år, og professor Arsen Kirkor Melikov forsker i personlig ventilering og har samarbejdet tæt med professor P.O. Fanger.

Både Lindab A/S og Systemair A/S udvikler, producerer og sælger komponenter til optimering af indeklimaet og ventilationssystemer.

 

Historien

Vent2U vil give dig personlig luft indenfor. Så meget personlig luft som muligt så der kan opnås et sundhedsmæssigt godt indeklima for hver enkelt person i lokalet. Det var startskuddet til at udvikle et system, der skaber det optimale luftforhold lige netop der, hvor der er mest brug for det.

Vent2U er et ventilationsprincip, der er udviklet af stifteren af Vent2U, Lillian Katrine Kofod. I samarbejde med KE-Fibertec A/S og Technical University of Denmark DTU ved professor Arsen Kirkov Meilikor ved International Centre for Indoor Environment and Energy, Department of Civil Engineering udviklede hun systemløsningen Vent2Learn.

Undersøgelser på  Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet viser, at Vent2U-metoden bidrager til højere personlig luft end de traditionelle systemer. Undersøgelser på Harvard University og yderligere indhentning af knowhow viser, at bedre personlig luft fører til bedre sundhed, højere tankemæssige funktioner og komfort.

Vent2U blev oprettet efter en studietur til New York 2015. Netop i ugen hvor Climate Week blev holdt i 2015 som optakt til Klimatopmødet i Paris december 2015.

Dansk Industri DI arrangerede en lang række møder med potentielle kunder. New York var i fuld gang med at planlægge resilient efter orkanen Sandy i 2012, der lammede dele af New York og ødelagde for milliarder, og man var meget lydhør for energibesparende byggeri og i særdeleshed fra Danmark.

I foråret 2016 kom Vent2U med i EU-projektet Smart Energy to Market med Vent2U- løsningsmodeller, og den 19. december 2016 indgik Vent2U, KE-fibertec og Petrowsky en konsortiumaftale omkring Vent2Us forretningsudvikling udarbejdet i samarbejde med Smart Energy to Market.

Første demoanlæg Vent2Learn  stod færdigt til 19. februar 2017.

 

Fakta

Bag Vent2U står Lillian Katrine Kofod, der i 1988 blev færdiguddannet ingeniør med speciale i bygningsinstallationer på Aalborg Universitetscenter. Derudover blev hun færdig med HD i afsætningsøkonomi i 1993. Siden færdiguddannelsen har hun arbejdet med indeklimaet og blandt andet stået for at udvikle Comfort hos Solar, arbejdet som konsulent og entreprenør på ventilation og køl. Siden 2012 har hun været selvstændig, først med Komfort Klima og efterfølgende med Vent2U IVS.

Med Lillians kendskab til menneskers reaktioner på indeklimaet blev ideen skabt til at sikre den høje luftkvalitet, lige netop dér hvor man opholder sig. Og det blev startskuddet til at omdanne det ventilationsprincip, som Komfort Klima havde udviklet på i et par år til Vent2U-princippet.

Komfort Klima havde allerede inden etableringen af Vent2U været i gang med udviklingen af et ventilationssystem med fokus på at forbedre indeklimaet. Undervejs har flere forskellige partnere været involveret i projektet, senest bl.a. KE-Fibertec, Exhausto og Technical University of Denmark DTU ved professor Arsen Kirkov Meilikor ved International Centre for Indoor Environment and Energy, Department of Civil Engineering.

Undersøgelser på både Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet og Harvard University samt indhentning af knowhow har vist, at Vent2U-metoden bidrager til både sundhed, højere kognitive funktioner og komfort i bygningen.

Vent2U blev oprettet efter en studietur til New York 2015, netop i ugen hvor Climate Week blev holdt i 2015 som optakt til Klimatopmødet i Paris december 2015.

Dansk Industri DI arrangerede en lang række møder med potentielle kunder. New York var i fuld gang med at planlægge resilient efter orkanen Sandy i 2012, der lammede dele af New York og ødelagde for milliarder, og man var meget lydhør for energibesparende byggeri og i særdeleshed fra Danmark.

I foråret 2016 kom Komfort Klima med i EU-projektet Smart Energy to Market med Vent2U-løsningsmodeller, og den 19. december 2016 indgik Komfort Klima, KE-fibertec og Petrowsky en konsortiumaftale om Vent2U udarbejdet i samarbejde med Smart Energy to Market.

I uge 7 2017 blev demoanlægget Vent2Learn indreguleret og klar til ibrugtagning 20. februar. Indeklimaet måles og analyseres samtidig i to klasselokaler med Vent2Learn og i et klasselokale med naturlig ventilation på demoanlægget.

Målingerne fortsætter over en periode på tre år, men resultaterne kan umiddelbart ses efter en kortere periode.