Traditionel ventilation udskifter og omrører rumluften og blander den til hele lokalet. Princippet er veludviklet for at skabe balance i temperaturforholdene, samtidig med at luftkvaliteten højnes.

Med omrøring af luften i hele lokalet bliver luften næsten ens i hele lokalet, alt afhængig af hvor godt det er projekteret i forhold til belastningerne. Det betyder også, at de interne belastninger bliver fordelt til hele lokalet. Smitterisiko ensartes i lokalet. På samme måde vil afdampning fra inventar, møbler og bygningsdele fordeles ens i lokalet. Omrøringsventilation fortynder rumluften med en stor mængde udeluft og ensarter den i afhængighed af belastningen. Det betyder, at luftkvaliteten stabiliseres afhængig af belastningen, og hvad der reguleres efter.

Forbrug af luft

Med omrøringsventilation ventileres der ofte med mere end 100 gange den luft end der bliver brugt i lokalet. Derfor er der potentiale i at fokusere på at få luften frem til indåndings området, inden den når at blive opblandet med den brugte omrørte luft.

Køling med ventilation

Omrøringsventilation anvendes til både køling og opnåelse af ønsket luftkvalitet. Med den udvikling bygningerne har haft med større tæthed og isolering, er det blevet sværere at komme af med varmen, og derfor blevet nødvendigt at etablere køling i større grad end tidligere.

Omrøringsventilation har udviklet sig i takt med byggeriet til at håndtere det stigende kølebehov, hvilket har betydet, at indblæsningsmetoderne er blevet udviklet til at håndtere større luftmængder og/eller større temperaturdifferens. Udviklingen har taget afsæt i historikken omkring byggeriet.

Kølebafler er udviklet til at anvende mindre udeluft, der hurtigt bliver opblandet med rumluften i lokalet. Således er udeluftskiftet blevet sænket og energiforbruget samt størrelsen af installationen mindsket. Kølebaflerne virker på den måde, at de tiltrækker en stor del af rumluften og opblander den hurtigt med den tilførte udeluft, således temperaturen på rumluften hurtigt bliver som ønsket.